Notice: Trying to access array offset on value of type null in /home/customer/www/orbit.marketing/public_html/wp-content/themes/authentic/framework/partials.php on line 61

Sammen med bureauet Orbit Red lægger Netto nu an til en overgang fra klassiske kampagner til en kontinuerlig content-baseret tilgang.

I efteråret 2018 lancerede Netto i samarbejde med bureauet Orbit Red kommunikations-platformen ”Hver dag tæller” – og nu er parterne klar med version 2.0.

Og det er ikke blot en kampagne, men en overgang til en kontinuerlig content-baseret tilgang, og en lancering af det, som parterne kalder ”landets største content-pool med integreret indhold til alle platforme.”
– Vi har startet en rejse mod at skabe mere sammenhæng og synergi på tværs af både kontaktflader og kampagner, siger Kathrine Werling, Senior Marketing Manager, Netto i Salling Group om satsningen.

Indleder ny fase

Ideen i de forskellige content-dele er som tidligere ”at gå hverdagen i møde med et åbent blik, fordi hver eneste dag har muligheder i sig, der kan gøre den lidt bedre.”

Men hvor tanken oprindelig var at ramme de brede kanaler i klassisk kampagne-stil, sættes nu alle kontaktflader mere kontinuerligt i spil, og man kan derfor opleve platformen i alt fra aviser, på poser, lastbiler – og stadig også i reklameblokken.

– Når man har kontakt til hele Danmark dagligt i vores mere end 500 butikker, så er det en markant opgave. Men ligesom på alle andre områder, vil vi også være bedre og mere effektive end vores konkurrenter inden for marketing. Derfor tager vi nu platformen og tilgangen til næste niveau, siger Kathrine Werling.

Og hvor første stadie i kommunikationsplatformen handlede om at skabe et fælles ståsted og referencepunkt i tankesættet ”Hver dag tæller”, så kommer der nu en ny fase.

“Landets største content-pool”

En fase, der ifølge parterne først og fremmest markerer det overgangen fra klassiske kampagner til en kontinuerlig content-baseret tilgang. For det andet fokuseres i høj grad på autenticitet:

Der er f.eks. ikke brugt skuespillere, men et udpluk af rigtige danskere, der med egne ord og handlinger viser deres hverdag og deres virkelighed.

– Vi vil ikke kun være i øjenhøjde, når vi møder kunden i butikken. Vi vil også være det i vores kommunikation. Og det er vi med vores nye content, siger Kathrine Werling.

Hos Orbit Red siger den nyudnævnte CEO, Thomas Nolsøe:
– Med med lanceringen af ”Hver dag tæller 2.0.” kommer Netto til at stå med landets største content-pool med integreret indhold til alle platforme på tværs af deres årshjul. Det er imponerende, siger han og tilføjer, at der også er en anden fordel ved tilgangen:

– Vi er så meget på forkant med marketingplaner og produktion, at Nettos evne til at implementere i disse coronatider ikke er blevet påvirket af omstændighederne.

Se nogle af de nye Netto-film her

Denne artikel stammer fra markedsforing.dk

Leave a Reply