Orbit Red er i vækst. Senest har Orbit åbnet filial i Sverige, og nu opruster man yderligere med tidligere Brandhouse direktør Thomas Nolsøe.

Orbit Red har haft et travlt år med øget aktivitet på både eksisterende og nye kunder. Det betød først en oprustning i den kreative afdeling med Erik Dahlström, der blev hentet fra Wibroe, Duckert og Partners, derefter med åbningen af Orbit Blue i Sydsverige. Nu oprustes der også strategisk. Thomas Nolsøe indtræder i ledelsen af Orbit Red med fokus på, at skabe vækst i partnerskab med kunderne.

Det er en søgen mod innovation, der gør, at valget er faldet på Orbit Red:
– Jeg finder Orbit Red interessant af to primære årsager: Det er nogle af branchen tungeste og mest erfarne drenge – sammen med de andre partnere, har vi +100 års erfaring med nogle af verdens stærkeste brands. Orbit Red er samtidig det mest data-drevene og faktabaserede kreative hus, jeg har stødt på i Danmark, forklarer Thomas Nolsøe.

På Orbit Red er der naturligvis begejstring over oprustningen. Simon Wooller, Creative Director, uddyber:
-Vi har hele tiden bygget virksomheden på seniorkompetencer inden for alle områder. Med Thomas Nolsøe får vi en ressource, der har vist sit værd på en lang række kunder på tværs af brancher og discipliner. Thomas er af den sjældne race, der har international erfaring men dansk brand-forståelse.

Med en international baggrund som Regional Director og CSO for MEC Kina og Brandhouse Gruppen kan det relativt unge bureau Orbit Red virke som et sporskifte.
– Jeg elsker branchen, men finder den også utrolig konservativ og konventionel. Med Orbit Red har jeg fundet et bureau tilpasset den moderne virkelighed, som virksomhederne befinder sig i. Her kan jeg fokusere på at skabe vækst for kunderne på tværs af discipliner som analyse, kreativitet, digitalisering, design og produktudvikling. Jeg har svært ved at kunne tilbyde det til mine kunder andre steder i Danmark, forklarer Thomas Nolsøe.

Thomas Thorstholm, supplerer:
– Vækst er en kreativ disciplin – hvordan får man en gruppe mennesker til at gøre noget, de ikke gjorde i går? Det er det, der driver udviklingen af vores værktøjer, og her vi har brug for en markant ressource som Thomas, der kan drive processer, der involverer data, dokumentation og forbrugere. Vi tager det ikke for givet, at vi let finder mennesker, der både har så solid baggrund kombineret med en nysgerrighed for data, innovation og kreativitet, som det er tilfældet med Thomas Nolsøe.

Den markante oprustning med Thomas Nolsøe er en naturlig del af den konstante transformation der er på Orbit-bureauerne. Flere og flere kunder har behov for et moderne setup, der kan håndtere en øget grad af insourcing. Samtidig er der stadig en digital transformation i gang, som kræver, at bureauerne indgår i flere samarbejder, i stedet for at de arbejder ud fra en traditionel lead-bureau tilgang. Kunderne har ikke brug for et bureau. De har brug for at fastholde eller øge vækst. Det kræver processer og løsninger, der kan gøre en forskel både på kort og lang sigt.

Om Thomas Nolsøe:

Thomas Nolsøe startede i branchen i Danske Y&R og var derefter 8 år i Asien som Regional Director for Comms Planning og som CSO for MEC Kina + Plus (Chanel Bureau).
Inden Thomas’ indtræden i Orbit Reds ledelse kommer han fra stillinger som CEO for henholdsvis MEC Danmark og Brandhouse Gruppen.

Thomas har således arbejdet med:
Danmark/Norden: Alm Brand, Netflix, Nykredit, Dagrofa, Telia, mfl.
Internationalt: Mercedes-Benz, Microsoft, Chanel, H&M, Coca Cola, CITI Bank, GE, mfl.

Om Orbit: Det faktabaserede reklamebureau

Orbit Red er et kreativt bureau, der blandt andet løser opgaver for Boxer, Netto, MBG mfl. Bureauet adskiller sig fra andre bureauer, ved at have datavalidering som en del af den kreative proces. Det kræver erfarne kreative, der forstår at arbejde med data. De fleste af de opgaver Orbit løser, resulterer i digital kommunikation i forskellige former. Der arbejdes derfor på tværs af mediaflader så som: SoMe, websites, apps, e-shops, nyhedsbreve, bannerkommunikation og de traditionelle medier.

Orbit har siden starten leveret forbruger-centriske analyser. Visse af Orbits kunder bruger kun analysedelen, ligesom visse kunder kun bruger reklamebureau-delen.
– I Orbit tror vi på, at det svageste punkt i enhver analyse er den menneskelige fortolkning. Derfor arbejder vi ud fra en proces, hvor vi producerer og indsamler data, der forudsiger forbrugerrespons. Forbrugerindsigter er nemlig nice-to-have. Forbrugerrespons er must-have, slutter David Asmussen, CD, Orbit Red.

Om OMG: Orbit Marketing Group

OMG består nu af INNX, The Consumer Intelligence Company, Orbit Red, Faktabaseret reklame, begge på Strøget i København, samt Orbit Blue, Malmö

Kontakt:

Thomas Nolsøe, 53 80 33 39, thomas.nolsoee@orbitred.dk
David Asmussen, 53 53 89 14, david@orbitred.dk

Data og analyse: INNX og Orbit Red
Artikel af Susanne Ingemann fra Markedsføring