I samarbejde med SF og EU, bragte Orbit Red klimaforandringerne til Danmark i en opsigtsvækkende kampagne forud for COP26.

Med hjælp fra den verdenskendte 3D-street artist, Edgar Mueller, blev klimaforandringerne virkeliggjort på Rådhuspladsen i København gennem en kæmpestor 3D-illustration i gadeplan, som gav direkte udsyn til afsmeltningen af is på polerne.

Global opvarmning har stået i baggrunden af pandemien, men den nye klimarapport fra FN’s Klimapanel, IPCC, understreger, at krisen ikke blevet mindre alvorligt. Tværtimod.

-Mange af de store klimaforandringer foregår steder, som vi ikke kan se eller mærke i Danmark. For at gøre krisen nærværende og forståelig, havde vi brug for en alternativ tilgang, som brød med de traditionelle kampagneformater. Derfor besluttede vi at flytte klimakrisen til Danmark, siger Chief Creative Officer i Orbit Red, Simon Wooller

-Sammen med Edgar Mueller skabte vi en mindeværdig oplevelse, der gav klimadebatten en dimension af “fun factor” uden at gå på kompromis med det større og alvorlige perspektiv, afslutter Simon Wooller

Experienced by few, seen by many

Selv om hele Danmark ikke lagde vejen forbi Rådhuspladsen, nåede kampagnebudskabet bredt ud.

-Kampagnen var bemærkelsesværdig og ikke mindst delevenlig. Illustrationen inviterede til interaktion gennem kreative billeder og videoer med 3D-synsbedrag. Dét er indhold, som folk gerne vil dele på egne platforme, siger Simon Wooller

-Den visuelle kampagne gav ikke bare målgruppen noget at tale om, men også medierne en alternativ måde, at skrive om klimakrisen. Kampagnen fik omtale i både TV 2 Nyhederne og i Politiken og nåede ud til næsten 400.000 mennesker trods et meget begrænset mediebudget, siger CEO i Orbit Red, Thomas Nolsøe

 

 

Leave a Reply